torsdag den 18. oktober 2012

Stjernetrøje og andre nyheder

Mens Forbrydelsen 3 ruller hen over skærmen, er Sara Lund-trøjerne igen kommet i fokus, og vi har strikket en Stjernetrøje op i Pura Lana fra Gepard. Det er en økologisk uld og alpaka, som har en sjælden blødhed.
 Garnet er yderst smudsafvisende, dvs din bluse holdes ren i lang tid.
Trøjen strikkes på p 4½.
  

Vesten er strikket i Dunlin ( hør/bomuld) og er designet af Else Schellerup. Opskriften hedder Tulle og findes fra S - 3XL. 

Denne poncho er en populær sag, og mange har strikket i den i forskellige farvekombinationer. Man kan  vælge at sy den sammen på forskellig vis, så den fremstår mere lukket foran og evt. også i ærmerne. Her er mulighed for at sætte sit eget præg på den. Den er strikket i Peruvian fra Filcolana.


Den klassiske islænder er kommet på mode igen, men mere kropsnær end i 70'erne.
Modellen hedder Liv og er strikket i naturgarn fra Filcolana, et kraftigt og meget blødt garn, som strikkes på p 8.

1 kommentar:

  1. Kan jeg købe/bestille garn og opskrift på Stjernetrøjen online hos jer?

    Vh
    Lis Faurholt
    Haderslev

    SvarSlet