søndag den 28. juli 2013

Søde sommerkjoler

Der er stadig tid til at erhverve sig en dejlig sommerkjole. Denne er fra Charles - et dansk firma fra Øster Lindet.

Kjolen her findes også med ærmer og i flere farver.

Silkekjole fra Prächtig Berlin


Nederdel og t-shirt går man aldrig fejl af.


Skal du have et halsmykke lidt ud over det sædvanlige er dette en mulighed. Det er ikke ret tungt, og materialet er horn.

Men du kan også strikke en sommertop. Den er strikket i en-trådet alpaka fra Isager, så den er også anvendelig over en t-shirt senere på året.

fredag den 26. juli 2013

Fint besøg



Over 50 veteranbiler kom kørende i en lang kortege til Tind Textil og Kunst i går kl 17.
Der var træf i Ringkøbing, og de havde indlagt et besøg i butikken.

Flotte biler rullede ind på parkeringspladsen

Et par stykker havde også campingvogn med.

På terrassen var der en let servering i det dejlige vejr. Vi var omkring 100 og derefter kunne butikken beses.

Bilerne blev beundret og fotograferet

Efter en time rullede bilerne den modsatte vej og besøget var forbi.


onsdag den 10. juli 2013

Strikkeskåle


Disse dejlige strikkeskåle har vi snart i butikken. De er lavet af keramiker Trine Bruun, og vi får dem i to størrelser. Især når man strikker med to farver, er det dejligt at have styr på trådene.
En velvalgt gave til en strikker.


lørdag den 6. juli 2013

Alle må have en Boshi

To tyske ungersvende har lanceret Boshi-huen i Tyskland, og det er blevet den helt store trend. Den fås i et utal af variationer, se mere her. Boshi betyder hue på japansk. De to mænd lærte sig at hækle på et skikursus i Japan, og nu skaber de mode. Huen hækles i tykt garn i halve stangmasker.

Så fat hæklenålen og hækl din egen udgave. Huen er til alle, drenge og piger, unge og gamle.

Her er huen hæklet i tykt bomuldsgarn

På tirsdag ændrer dette hjørne i butikken karakter. Christel Seyfarth har valgt kun at sælge sine ting fra egne butikker. Så får vi plads til nyt, men det har været en fryd for øjet at have hendes farvestrålende strik i butikken.

tirsdag den 2. juli 2013

sommerferien er over os


Så har skolerne fået sommerferie og derfor også mange forældre, og sommerhusene er ved at være fyldt.
Vi har mange små strikkeprojekter, som er egnet til sommerferien, hvor det er dejligt at have lidt i hænderne.

Denne lille nederdel i bomuld, Cotton Baby fra Karen Noe, er strikket i 4 farver, og vi har lavet et strikkekit til 139 kr. Den passer en størrelse 2-3 år.
Et lille broderi fra Fru Zippe er også et overkommeligt arbejde til sommerferien.