tirsdag den 23. december 2014

En julehilsen

TIND TEXTIL & KUNST ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår
Vi siger tak for året, som er gået og håber at se jer igen i det nye år.

Åbningstider mellem jul og nytår:
Lørdag d. 27. december 10 - 16
Tirsdag d. 30 december 10 - 17

lørdag den 13. december 2014

Jul i Tind

Bordet bugner med dejlige gavemuligheder. Vi har garner til alle formål og i mange  prisklasser.
Rød og grøn dominerer naturligvis gavebordet i garnafdelingen, men på hylderne er alle farver repræsenteret.


Frank Schwitzers juletræer er ikke til at stå for, hvad enten det er i stor eller lille udgave.
Det store juletræ kan vendes, når julen er ovre, og så illuderer det et skib med sejl

Vi har fået model Efterår fra Isagers Forår, Sommer, Efterår og Vinter strikket op. Det betyder, at de alle har været at se i butikken, men vi har svært ved at holde dem i huset. De bliver solgt til ikke-strikkere, så snart vi har en model udstillet.

I tøjafdelingen er der også masser af lækre designs og gavemuligheder.
Her ses en kjole fra Haugland.
Butikken har ekstra jule-åbent søndag d. 14. dec. kl. 11-15
søndag d. 21. dec. kl. 11-15 og mandag d. 22. dec. kl. 10 - 17

søndag den 16. november 2014

Forslag til julegaver

Kom til Tind og bliv inspireret til julens gaveindkøb.
Du går aldrig fejl af et par Glerup - filttøfler. Vi har dem i mange farver og faconer til store og små.

Halskæder fra Kazuri har en speciel historie.
 
Hver enkelt perle er håndlavet og alle perler er håndmalede. Leret kommer fra distriktet rundt Mt.Kenya og gennem mange års erfaring med glasur, brænding og design gør det hvert enkelt smykke særdeles smukt og unikt.
Grundlæggeren af Kazuri, Lady Susan Wood (1918-2005) er født i en lille landsby i Afrika. Hendes forældre var missionærer fra England. Susan Wood blev uddannet i England, men kom i 1947 sammen med sin mand Michael Wood, tilbage til Kenya. Susan og Michael Wood var begge to visionære personer, Michael Wood er grundlæggeren af organisationen AMEREF, Øst Afrikas Flyvende Doktor Service.
I 1975, startede Lady Susan Wood, sammen med to kvinder fra lokalområdet et lille keramikværksted bagest i sin have. Værkstedet ligger det samme sted i dag, ved foden af Ngong Hills, nær ved Karen Blixens farm, syd-vest for Nairobi.
Kazuri har været under stor udvikling og har i dag ansat 380 kvinder. De fleste er enlige mødre og ved at arbejde i Kazuri kan de forsørge sig selv og deres familie.
Smykker fra Kazuri bliver solgt over hele verden og fælles for dem er, at de gør kvinder endnu smukkere.

Sko, støvler, tasker, handsker i stort udvalg. Du vi altid kunne finde en flot gave i den kategori.

lørdag den 8. november 2014

Børnestrik i nye farvesammensætninger



Modellen hedder Agnes og er fra Isager, designet af Lene Wagner. Den er strikket Highland Wool.

Den findes i strørrelse 1 og 3 år.
Sy en knap eller måske nærmere en broche som dekoration på dit tøj.
Kan købes som et lille kit i butikken. Læs mere om kvinderne bag Platwerk her.


onsdag den 29. oktober 2014

Fantastiske tilbud

Tind Textil & Kunst er altid et besøg værd, men i dagene 6. - 8. november bliver der noget særligt at køre efter.
Læs de gode tilbud, og du kan finde noget til alle aldersgrupper.

lørdag den 25. oktober 2014

Nyheder i strikkeafdelingen

Bente Geil har begået en velfærdsmodel i striber. Den er strikket oppefra og ned og kan strikkes både i den tynde uld og i uld/bomuld. Vi har strikket i sidstnævnte, og den er blød og behagelig at have på. Lommen er det dekorative indslag, strikket i kontrastfarve ligesom hestetømmekanterne på kjolen.

Endelig kom der modeller i Isagers tweed garn. Vi har haft det på hylderne i et stykke tid, men uden det store salg. Susie Haumanns hæfte Let's Tweed sætter gang i salget, og modellen her hedder Thunder.
Garnet indeholder 30% mohair og og 70% uld og har en løbelængde på 200m/50g.

 
Modellen her er også fra Susie Haumanns hæfte og hedder Tweeded. Hvis du synes, at du har set den før, så er det fordi, den også findes som børnemodel i hæftet Knit for your Kid
 

En flot model i mohair boucle fra Mohair by Canard

onsdag den 15. oktober 2014

Snart vantetid

Det er ved at være tid til at tænke på noget varmt til hænderne. Her en pulsvarmer i to farver - enkelt og elegant. Den er strikket i Yaku fra Strikkebogen.dk ,100% uld og superwashbehandlet, så den kan  tåle vask i vaskemaskinen.

Hvis du vil have hele hånden dækket, er her en sød vante med hvide prikker. Garnet er ligeledes yaku og designet er fra Strikkebogen.dk.

Et meget sødt mønster også fra Strikkebogen.dk
 

 
Hvis du ikke selv strikker, har vi et stort udvalg i skindhandsker - denne med et uldent overtræk.

En skindluffe med pelskant er et sikkert valg,  hvis man vil holde varmen helt ud i fingerspidserne.
 

søndag den 5. oktober 2014

Nyt bolighjørne

Vi har flyttet lidt rundt på tingene ovenpå.  

Vi forhandler de flotteste strikkede plaider fra Lind - her med tern og bogstaver i sort/hvid med kontrastfarver.

Et andet i dejlige striber.




lørdag den 27. september 2014

Søndags-strik

Du kan lige nå at melde dig til et kursus søndag d. 5. oktober. hvor Lene Randorff fra firmaet Lille Strik kommer og fortæller om sine strikkemodeller fra bogen Strik fra tiden - til tiden, og hun har også modellerne fra den seneste bog, Grøn med. Lene vil fortælle om sit reseach-arbejde fra tiden 1930 - 1950, og hvordan de nye modeller er tilpasset tidens trend. Vi skal naturligvis også have strikkepindene frem og strikke prøver fra modellerne. Læs mere her
 
Hvis du kan lide strik i facon er denne Chanel-inspirerede trøje lige noget for dig. Den er strikket i bouclé fra Mohair fra Canard, og man kan vælge kulørt eller ensfarvet garn til modellen.

Sys Fredens har udgivet et lille hæfte med hæklede huer, og vi har hæklet 3 af dem op. Her ses modellen fra forsiden.

Inden længe er det vantetid. Strikkebogen.dk har et bud på et par søde prikkede vanter.

Du kan også vælge elegante pulsvarmere fra DesignClub.

søndag den 14. september 2014

Efterårsnyheder fra Arche

Det er et spændende øjeblik, når vi modtager en ny sending fra Arche. Modellerne er udvalgt og bestilt halve år i forvejen, så det kan være svært at huske detaljerne.
Men nu er efterårets sko og støvletter på hylderne, og se længere nede hvilke smukke hylder, vi har fået.

Fodtøj fra Arche er produceret i naturmaterialer og skal ikke gås til. Det passer til foden fra første øjeblik. Sålen er lavet af latex (naturgummi) og blød og behagelig at gå på.

Overlæderet er enten nubuck eller kalveskind.

Modellerne er klassiske og holder i flere sæsoner.


Vi har fået lavet disse flotte glashylder til at præsentere Arche sko og støvler på. Her ses stadig sommerens sko, men støvlerne er på plads.

Kjolen er fra Charles design


3 nye bøger

GRØNLAND af Annette Danielsen

Annette skriver om sin bog:

Så er min nye bog GRØNLAND på gaden.
  
Det har været en kæmpe oplevelse at lave bogen. Ikke mindst da jeg for 1½ år siden var på Grønland sammen med fotografen for at tage billederne.
Det var så overvældende, at det var svært at komme hjem og omsætte inspirationen til strik. De store vidder skulle ned på pind 3 - det var ikke helt let.
Fotografen Anne og jeg sorterede vores 1000 billeder i kategorier, som jeg så skulle omsætte til en strikmodel.
Nogle var lige til højre benet - andre var besværlige at få igennem.
En af de store oplevelser var hundeslædeturene. Det var storslående. Det ville jeg meget gerne strikke. Men det endte med at være den sidste model jeg kunne få igennem. 
Jeg strikkede en cardigan med snoninger, ligesom hundenes seler - og små huller som hundespor i sneen. Af hensyn til sarte sjæle undlod jeg lugten.

GRØNLAND indeholder 16 strikmodeller.

Susie Haumann har designet 10 børnemodeller til et nyt strikkehæfte.
Modellerne er denne gang til str 2 - 8 år. 

Susie har tidligere udgivet ALL YOU KNIT IS LOVE og KNIT FOR YOUR KID. 
Det nye hæfte er sprængfyldt med flotte modeller i samme stil som de 2 foregående hæfter.
Susie designer med sikker hånd: superenkelt og meget klassisk. 
Udlandet er begyndt at vise interesse for Susies strikkehæfter. De beskriver Susies design som en meget nordisk stil. Og det har de ganske ret i.
Susies første hæfte, ALL YOU KNIT IS LOVE, kan om få uger købes på tysk.

WARM KNIT FOR COOL KIDS indeholder 10 strikmodeller. 

Annette Danielsen har nu også lavet opskrifter til babyer. Hun skriver:
Jeg ville lave et hæfte, der skulle være sødt uden at blive alt for pusse-nuttet.
Grafiker, Randi Schmidt, har fået understreget stemningen rigtig flot med hendes smukt tegnede grene - det er blevet helt eventyr-agtigt.

Som gammel socialpædagog ligger socialt arbejde mig meget på sinde. 
Jeg har valgt at sende en lille hilsen til MØDREHJÆLPEN. De laver et flot arbejde med børnefamilier, der har brug for en hjælpende hånd.
På deres hjemmeside kan du se, hvordan man kan støtte deres arbejde.

Hæftet indeholder 4 babytæpper og 8 strikmodeller.

torsdag den 4. september 2014

De fire årstider

 Nu har vi fået strikket den tredje af de fire årstider. Det er model Vinter til højre, efterårsmodellen kommer inden længe, så serien kan blive komplet.
Det er små kunstværker, Marianne Isager har begået.
Vinter er strikket i dominostrik med effektfarver. Alle modeller er strikket på p 3 i spinni.

Vi har pakket strikkekit til modellerne, så man ikke behøver købe garn i hele bundter.

Model Amalie er ny fra Ellen Holm. Den er strikket i Geilsk tynde uld.

søndag den 31. august 2014

Mohair by Canard - septembertilbud

Hele september måned giver vi 15% på alle mohairgarner fra firmaet Mohair by Canard.  
Garnerne er fremstillet af mohair og merino og har en fantastisk holdbarhed.
 Læs mere om produktet og historien her
Der er mange forskellige kvaliteter,så kom og vurdér, hvad der passer bedst til dit strikkeprojekt.
Garnet, som denne sweater er strikket i hedder Roving.
 Roving er selve metoden, garnet er forspundet med, hvor fibrene er snoet om hinanden og trukket ud, hvilket giver et voluminøst og utroligt slidstærkt garn.
Tilbuddet gælder også de nye strømper fra Mohair by Canard. Hvis du først har gået med mohairstrømper, vil du aldrig bruge andet.
Måske er det nu, at året første julegaver skal købes????
Vidste du i øvrigt at Tind Textil & Kunst er kommet Facebook?
Følg siden og del til venner og bekendte, så vi kan komme vidt omkring.








onsdag den 27. august 2014

Nye bøger

Så er den nye strikkesæson skudt i gang. Sys Fredens har udgivet hele 3 hæfter. Det indeholder enkle modeller til en vinterbaby.

Det samme til en sommerbaby

Hækling er in, og her får man 10 modeller til huer, som er nemme at gå til - også for nybegyndere.