torsdag den 31. januar 2013

Nye garner på hylderne

Februar byder på mange spændende nyheder i garnafdelingen.
Flere har spurgt på garn, som indeholder silke til babytøj.
Vi har nu taget Silkbloom Fino fra BC garn hjem i 6 farver, som ses her.
Prisen er 69 kr. for 50 g og den strikkes på p3 - 3½. Silkbloom Fino indeholder 45% Morbærsilke, 55% super soft merino.
Lene Holme Samsø har netop udgivet et hæfte med babystrik, og hun bruger forskellige typer garn, men fælles for modellerne er, at de alle strikkes på p 3.
Det er en spændende bog med mange fine opskrifter, og prisen er 129 kr. 

For strømpefolket er der gode nyheder at hente. Det nye garn fra Regia hedder Angora Merino og indeholder 75% uld, 10% angora og 25% polyamid. Prisen er 50 kr. for 50 g og der strikkes på p 2½-3.

 Regia Silk er en 6 trådet strømpegarn, som indeholder 20 % silke. 
Strik et par dejlige strømper, det er ren forkælelse for dine fødder.
Men garnet egner sig naturligvis også til andre formål.
Løbelængde: 375 m per 150 g

pind: 3 - 4. Pris 112 kr.
Indeholder 55 % merino, 25 % polyamid og 20 % silke 

Den sidste nyhed indenfor strømpegarn er også fra Regia og hedder Fun Stripe, og du får 100 g for 69 kr.
 P 3-3½ anbefales

Gode nyheder for strømpestrikkere og dem, som skal gå med dem.
Læs mere om gode tilbud i februar på siden Månedens Strikketøj


tirsdag den 29. januar 2013

Flotte striber

Hvis du vil have en cardigan lidt ud over det sædvanlige, skal du ønske dig denne.
Den kommer fra det norske firma Blæst og består af 100 % uld.

Den er sporty, flot og spændende.

Vi har den i disse 3 farvekombinationer, så er det op til dig at vælge.

mandag den 21. januar 2013

Strikkecafè og kurser i foråret




Fra marts måned har vi igen strikkecafé en gang om måneden. Læs mere på fanen Arrangementer og kurser.
Man skal tilmelde sig, så vi har en ide om, hvor mange vi bliver. Det eneste, man betaler for, er kaffe og kage.
Man kan få hjælp til sit strikketøj, og vi vil præsentere nyheder i garnafdelingen.
Der vil være 10 % på køb af garn og tilbehør, men ikke på bøger, da vi i forvejen har en lav avance på bogsalg.
På nettet er de et utal af gratis mønstre på engelsk, og dette er et af dem. Hvis du gerne vil lære at udnytte den mulighed, kan du tilmelde dig kurset Strik på engelsk søndag d. 10. feb. Der er stadig få ledige pladser.
Mange "strikketøjer" ender i strikkekurven som UFO'er og nager samvittigheden, hver gang man får øje på det ufærdige. Lær at strikke flotte kanter og gøre montering til en sjov afslutning, hvor du har magt over det og ser forskellige valgmuligheder. Hanne Pjedsted er den kyndige underviser. Læs mere om kurset Strik og Velvære.

Hvis du absolut hører til dem, som ikke strikker selv, har butikken mange andre muligheder. Firmaet Mariedal har både kjoler, trøjer ....

Halsklæder, benvarmere og pulsvarmere....
Huen her er multifunktionel. Den kan bruges som et halsrør og foldes dobbelt som en hue.




onsdag den 16. januar 2013

Strik til en kold tid

Herresweater med saddelskulder og flotte indtagninger. Den er strikket i Loden fra Gepard.
Her ses skulderpartiet tydeligt. Indtagningerne er en dekoration i sig selv.

En cardigan i sømandsstil fra Designclub

En trøje med stor halsudskæring strikket i 2-trådet mohair. Halsindtagninger kan sagtes fortsættes, så den ikke er så udringet.

Vivian Høgsbro har lavet denne flotte baskerhue i skyggestrik. Den ligger som en gratis opskrift her

Denne bluse vil være meget velegnet til vejret i dag. Den er strikket i mohairbouclé fra Canard - en rigtig dejlig vams.

onsdag den 2. januar 2013

Herrestrik

Mænd vil også være med på strikkemoden, og i januar har vi fokus på herrestrik.

Trøje med snoninger i det glansfulde 2-trådede mohair fra Canard er en meget flot model. Selv efter mange års brug holder den sig pæn.

StriberSømandstrøjen
Fra Marianne Isagers sidste bog Strik a la Carte II er der 4 nye herretrøjer (her ses 2 af dem)

Den grå trøje er strikket i håndværkergarn fra Hjelholt i et flot strukturmønster

En enkel herremodel i en bred rib

Det nye tweedgarn fra Isager er særdeles velegnet til herretrøjer, og i hæftet Råt og Godt er der en fin model.
Petroleum Torhild Trydal

Strømpegarnet fra Regia - 6 trådet - kan strikkes på p3½ - 4 og egner sig også godt til herrestrik