lørdag den 31. marts 2012

Påsken står for døren

Påsken ligger tidligt i år og forude venter forår, konfirmationer og andre fester. Mange benytter påsken til at kikke på nyt tøj og sko, og vi har meget at byde på.
Kjolen her er i tynd, let hørstrik fra Haugland.


Depart er et nyt mærke i butikken. Det er dansk design med internationalt tilsnit.




Hvis du gerne vil have noget i hænderne, har vi mange strikkehæfter at finde inspiration i. Der kommer så mange udgivelser lige nu.

Helga Isagers Honey er strikket i Highland Wool og i en flerfarvet silkmohair. Det er en meget populær og anvendelig bluse.

Stjernemønstret er gammelt, men her har Marianne Isager anvendt det på en børnemodel med broderi midt i stjernen.

Zauberball strømpegarn i flere farver. Du får de mest spændende og farverige strømper af et nøgle garn

tirsdag den 27. marts 2012

I min Mosters Hus....

Så er Annette Danielsens nye bog kommet på hylderne. Det er en rigtig dejlig bog både til børn og voksne, for det er nemlig mere end en strikkebog. Som titlen antyder er det en rim-og.remse-bog fyldt med dejlige tegninger, og så er der naturligvis strikkeopskrifter på børnemodellerne til den voksne.

Annette skriver på sin blog om en hændelse undervejs:


Så er min nye børnebog på gaden. Jeg har glædet mig rigtig meget til at vise jer den. Jeg er selv meget glad for resultatet - og det er store ord fra en vest-jyde...
Det har været en hård fødsel. Bogen kom et par dage senere til mig end aftalt, da palle-løfteren på bogbinderiet væltede med 4 sider - 2 sider fra børnebogen og 2 sider fra STRIK NATURLIGVIS, der er blevet genoptrykt. Resultatet var en stor pære-vælling af sider på gulvet. Der var ikke andet at gøre, end manuelt at sortere siderne. Det kostede lige et par grå hår hos mig - bare de nu fik sorteret korrekt. Hvis nogle af jer møder en voksen-trøje i I MIN MOSTERS HUS, ja, så er det altså gået galt.
Fødslen var hård, men graviditeteten var en fornøjelse. Det har været et super-sjovt projekt at arbejde sammen med Fru Prang - illustrator og grafiker på bogen. Jeg har nydt at se illustrationerne samle strik-modellerne med rim og remser.
Jeg håber I og jeres børn får glæde af bogen.



Strikkemodellerne er søde og brugbare, men børnene er da slet ikke til at stå for.


Se min kjole.....

Mon ikke der vil blive kikket rigtigt meget i denne bog....? Annette D har igen gjort det!
Bogen kan købes i butikken fra i dag.
Husk at det er nu. der kan købes billetter til modeshow. Se mere på fanen ARRANGEMENTER.

søndag den 25. marts 2012

Sommerstrik

Vi har fået mere Isagergarn på "stængerne". Du kan nu få det lækre bomuldsgarn i 12 farver
100% ægyptisk bomuld, 50g = 210m


Vi har også viscolin i 10 farver
50% viscose/50% hør, 50g = 185m




sommerstrik-forside
Nu er der ingen hindring for at finde en smuk model i den nye booklet, Sommerstrik og så se at komme i gang. Vi har det hele.
Vi har også fået genoptrykket af Hønsefødder og Gulerødder - børnemodeller - nu delt på 2 booklets.

Annette D i Tind

På en fantastisk smuk forårsdag besøgte Annette Danielsen Tind's Textil og Kunst. Der var tilmeldt 35 til hendes kursusdag, og hun indledte med et oplæg, hvor hun fortalte lidt om sin måde at arbejde med dilemmaet mellem design, teknik og pasform. Hun fortalte om, hvad der inspirerer, hvordan det omsættes fra inspiration til færdige strikmodeller, og hvad det er, der gør, at hun slet ikke kan lade være med at strikke, det hun ser.

Der bliver flere og flere modeller at vise frem, da Annette er uhyre produktiv.

Hele første salen var fyldt op af kursister, så Annette måtte udnytte gulvpladsen

Efter frokosten var der en workshop, som tog udgangspunkt i teknikkerne, der er brugt i hendes bøger. Annette viste endvidere små trick og fiduser.

Her er deltagerne lige kommet i gang med strikkeprøver, og der var faktisk helt stille, selv om 35 damer var samlet.

Garnafdelingen var ryddet, alle garnreoler var rullet til side, og deltagerne kunne sidde i begge afdelinger.



Det var en udbytterig dag, og alle fik noget med hjem. Annette er en underholdende dame at være sammen med. Om et par dage kommer endnu en ny bog: I min Mosters Hus..... den glæder vi os til. Det er børnemodeller denne gang.

fredag den 23. marts 2012

Så er foråret her

Blæst-frakker i nye farver, rød, pink orange - en flot sammensætning

Og du kan få røde støvler til.....

Et flot sæt i græsgrøn fra Mariedal , kan varieres på mange måder

Thing - et nyt mærke i butikken.

Denimbukser fra svenske Rosner og overdelen igen fra Mariedal.

Dejlig løshængende kjole fra McVerdi med et flot tørklæde

søndag den 18. marts 2012

Sortimentet udvides

Der er kommet endnu mere Marimekko på hylderne. Øverst ses toilettasker og håndklæder  og nederst flere overdele og kjoler.

Denne model er nærmest en klassiker. Spencer med lommer, og den kan også bruges til bare arme, når det bliver sommer (farven er lidt bleg på billedet).


Også en Marimekko-model i tyndt stof.

Tasker fra Marimekko og Arche-sandaler matcher hinanden

Inden længe kan vi slippe fødderne fri i de blødeste sandaler fra Arche.
Jeg tænker ofte på et digt af Benny Andersen, når det handler om fødder og sandaler:

Det De ser her er fødder
opsvulmede af opsparede spark
og tilbageholdt dans
vriste systematisk fravristet spændstighed
forknytte knyster som eneste mærkbare forbindelse
med omverdenen
ofte er skoene mere levende end indholdet
Det De ser her er ikke dåserejer
men tæer
presset for tæt sammen uden mulighed for samspil
for slet ikke at tale om udspil
Kun et par uger om året
slippes de løs på en strand
vågner torteret af flaskeskår flintesten
splinter krabber rustne søm
gør sig små og dukneglede
for ikke at blive mere til
end højst nødvendigt
længes enigt tilbage
til den lune fugtige dødscelle

Benny Andersen, fra digtsamlingen Her i reservatet, 1971



Fødderne trænger til frirum og luft efter at være spærret inde hele vinteren. Køb et par Arche sandaler, og du vil næsten ikke mærke, at du har noget på fødderne.

fredag den 9. marts 2012

En rød skindjakke vækker opsigt

Hvis du gerne vil vække opsigt, skal du købe dig en rød skindjakke. Du kan ses på lang afstand, og det er dejligt. Rød er altid flot!

Hvis du blev betaget af de tidligere viste Marimekko-modeller, har vi det også i sort/hvid. Det ensfarvede sorte er fra Haugland.

Skjortebluser er også en del af forårsbilledet.

Blæste har lavet en regnjakke eller en kort frakke. Den er foret og er meget mere end en regnjakke. 

En ugle er kravlet ind på hylderne mellem peruvian garnet. Opskriften finder du her.

Der er fyldt op af Dunlin og Linea hør fra Karen Noe, så vi er klar til sommerstrik.
Husk butikken afholder modeshow mandag den 16. april 2012

          Eftermiddagsshow: Kl. 14.00 - 16.00
                   Aftensshow : Kl. 19.00 - 22.00

Læs mere under arrangementer



torsdag den 1. marts 2012

Forkæl dig selv





Strik mellem hav og fjord
En dejlig selvforkælelsesweekend med strik og velvære d. 25.-26. august i ”TIND TEXTIL & KUNST”
Tema: STRUKTURstrik og DESIGN af DIN egen model
portræt
Strikkeweekend med Hanne Pjedsted.
Læs mere om Hanne på hendes blog eller på hendes hjemmeside

Det bliver en weekend lidt ud over det sædvanlige. Vi skal naturligvis strikke og lære nyt, men vi skal også nyde omgivelserne, havet og fjorden og høre lidt om området.
Læs mere om kurset her