søndag den 18. september 2016

Nye bøger


En ny strikkesæson er i gang, og der masser af inspiration at hente til dine næste strikkeprojekter i de fine, nye bogudgivelser.
Annette Danielsen har udgivet en bog med inspiration i Michael Kviums malerier. Det er fint strik til kvinder. 
Hun har også sammen med Karen Marie Dehn og Rachel Søgaard udgivet en bog med strik,  hækling og broderi .
Der er også nyt fra Katrine Hannibal med en Yndlingsstrik 2, hvor der bl a er dip dye, broderi og naturligvis også strik.
Susie Haumann udgiver et nyt strikhæfte Urban med sjaler og tørklæder, som alle har navne efter byer i Danmark


Vibeke Pope udgiver et strikkehæfte, hvor hun med inspiration fra vandet ved Fåborg har designet cardigans, tørklæde etc. Hendes far har skrevet digte til modellerne.
Vi har flere andre nye bøger, så der er masser af spændende ny strik mm. at gå i gang med.

onsdag den 14. september 2016

Deltag i nomineringen


Vi er så heldige at være blevet nomineret som Danmarks dejligste garnbutik 2016, og det er vi naturligvis rigtigt glade for og stolte over. 
Er vi din foretrukne garnbutik, og ønsker du også at nominere os, skal du sende en mail til garnbutik@hendesverden.dk, hvor du begrunder nomineringen. Hvorfor er det, at du synes, at vi er den dejligste garnbutik? Er det pga. god kundeservice, stort og godt udvalg af garn i lækre kvaliteter eller butikkens omgivelser, bestemmer du selv. 


Muligheden for at nominere finder sted resten af uge 37 – så skynd dig!