fredag den 30. december 2011

En populær poncho

Ponchoen i flerfarvegarn fra Hjelholt er meget populær, og vi sælger den dagligt. Den strikkes på p 7 af 200 g garn.
Vi sælger garn og opskrift for 175 kr. og man kan sagtens få det tilsendt.
Garnet findes i de indfarvninger, om ses her.

Husk vi holder LUKKET i morgen, nytårsaftensdag.
Butikken er åben igen fra tirsdag d. 2. januar i de sædvanlige åbningstider.

torsdag den 29. december 2011

Nye modeller i garnafdelingen

Modellen hedder simpelthen No.3, og den er fra hæftet Nr.1, no.2.......... fra Isager. Det er forskelige designere, som hver har en model i hæftet, og den viste er af Lis A. Mortensen
Den er strikket i tvinni og alpaka 1.
Hæftet kan købes i butikken til 149 kr. og det indeholder 9 forskellige modeller.

Her vises et nærbillede af ærmet, som er strikket i rillestrik i forskellige farver.
Et nyt sjal i Flower Bed - et japansk garn i silke 35%, kid Mohair 35%, uld 30%.
                                                        Der er brugt 200 g til sjalet.
Trøjen er en Isager klassiker. Det er en gammel model, og den kaldes ofte for Sukkertrøjen, da den var med i bogen Strik a la Carte ( første ugave).
Men der er to forskellige opskrifter. dennne her hedder Model 1937 og strikkes i en tråd tvinni eller alpaka 2.
Sukkertrøjen er en tykkere udgave og strikkes med 1 tråd tvinni og en tråd alpaka 1
Mønstret er en lille falsk snoning med retstrik imellem. Den model går vist aldrig af mode, og der kommer kunder herud og skal have strikket anden udgave af trøjen, da den første er ved at være slidt op.
Sjalet bredt ud i fuld størrelse og farverne kommer rigtig til deres ret. Garnet findes i mange farvekombinationer. Vi sender gerne opskrift og garn.

lørdag den 17. december 2011

Christel Seyfarth sjaler

Fuglesjalet af Christel Seyfarth er et populært mønster. Vi har fået modellen strikket op for anden gang. En kunde kunne ikke leve uden dette sjal, så hun købte den første model, vi havde.


Strikkeren er butikkens ældste, hun hedder Ragna og er 88 år. Men strikketeknikken er i behold, og kvaliteten er bare i orden.

Her er det seneste sjal, som lige har forladt pindene. Mega Stjerne hedder modellen.

Garnkits kan købes i butikken, og det er en flot gave til en passioneret strikker.
Husk vi har åbent ALLE DAGE til og med d.23. december.
En kunde fortalte, at hun havde fået Flower Power frakken som kit af sin mand i fødsesldagsgave. Han blev imidlertid meget overrasket, da hun pakkede op, og han kun så en masse garnnøgler i æsken. Han troede, at han havde foræret hende frakken i færdig form. Han havde bestilt den over nettet.
Men sådan er der jo meget mænd ikke har forstand på.

søndag den 4. december 2011

Gode juletilbud


I sidste nyhedsbrev kunne I læse om juletilbud på udvalgte varer. Ved køb af de populære Glerups filtsko får man et par mohairstrømper med i købet, og så er man virkelig garderet mod kolde fødder i den kommende vinter. Tilbuddet gælder til 11. december.

Skoene fås i forskellige modeller og farver i størrelse 20 - 47, så mon ikke alle aldersgrupper og begge køn er dækket ind......

Historien bag hjemmeskoene:
Født ved en tilfældighed...I 1993 filtede Nanny Glerup for første gang et par støvler af ren naturlig uld fra sine egne gotlandske pelsfår. De blev godt modtaget, og det blev hurtigt til flere, som begejstrede venner og famillie. Siden Nanny Glerup første gang filtede sine typiske grå støvler, har de stort set ikke ændret udtryk.

Produktionsteknikken og størrelsen af produktionen har derimod gennemgået en forrygende udvikling. I starten kunne Nanny Glerup højst filte to par støvler om dagen. I dag eksporteres Glerups filtsko til hele verden. Nanny og hendes mand Ove har gennem 10 år arbejdet hårdt med at udvikle og forbedre produktet og produktionsteknikken. Adskillige maskiner er opfundet og kasseret for at øge produktionen, så den kunne følge med efterspørgselen. Flere modeller og filtprodukter er kommet til, og efterspørgselen fra “afhængige” kunder over hele verden vokser støt hvert år.

Vi må advare mod vore hjemmesko i filt!
Ifølge vore kunders egne oplysninger bliver man simpelthen afhængig af at gå i de varme filtsko!- Go’ fornøjelse!

Det samme kan siges om mohairstrømperne, de er vanedannende!
 De sælges med 15 %'s rabat indtil 23. december.


Butikken har et stort udvalg i virkeligt lækre skindtasker, og der giver vi også 15%'s rabat indtil 23. december



Der er juleåbent søndag d. 11. og 18. december kl. 10 - 16 og også mandag d. 19. kl. 10 - 17.
Velkommen i butikken til julesalg!

lørdag den 26. november 2011

Gaveforslag

Her kan du strikke den blødeste halsvarmer til en gave. Den er meget klædelig med kanten, som kan arrangeres på mange måder. Hvis du ikke kan nå at strikke den, kan du give et strikkekit i gave.
Garnet der bruges er Reuma Thermal Wolle og der går 3 nøgler til 55 kr. stykket

Opskriftshæftet koster 40 kr ,og så får du mange flere modeller med i købet. Vi sender gerne, hvis du bestiller på mail.

Øreringe og brocher fra Åse Mariegaard i mange flotte farver, og der er også halskæder til - en rigtig god  og lidt anderledes gaveidé.

Pure Care har mange gode kosmetiktilbud fra Decleor




Et gavekort er altid en god mulighed for giveren selv at vælge, og det kan bruges både i butikken og til Pure Care.

Jul i butikken

I denne weekend skal juletræerne tændes, så Andreas og Thomas har travlt med at få dem på plads og få lysene arrangeret .

Julenisser og røde keramikstager har indtaget podierne og pynter i butikken.

Åsas Tomter findes efterhånden i et utal af varianter, og vi har en del af dem.

Ænderne på rad og række er også fint julepynt.....

Hvilket barn ville ikke gerne have en mohair-ged som gyngehest? den kan stå som pynt hos bedstefar og bedstemor og være en kært legetøj, når børnebørnene kommer på besøg

tirsdag den 22. november 2011

Nyt tøj til julen

En dejlig overdel i rillestrik fra Mariedal Design.

En ny model fra Oleana i et meget elegant mønster. Halskæden er fra Kazuri - de kenyanske perler


Kicks and Cookies har lavet denne striknederdel, ja den ser næsten hjemmestrikket ud.
Jakken er fra E


 Læsøstrik har denne model i 100 % uld
Butikken har et stort udvalg, hvadenten du er på udkik efter gaver eller noget til dig selv

lørdag den 19. november 2011

Huer til en kold tid

Vi har fået et nyt garn hjem fra Noro, Kama hedder det og strikkes på p 5-6mm. Garnet er rent lækkeri, det indeholder 26% uld, 25% silke, 25% alkapa, 12% kid mohair, og 12 % angora Her ses en let strikket hue med rullekant og dertil hørende pulsvarmere.

Huen her er fra hattedamer af Annette Danielsen, Frøken. Den er strikket på langs i vendestrik, og strikketeknisk er den rigtig sjov. Her er anvendt Isagers alpaka 2 i sennepsgul, 100 g. Den strikkes i dobbelt garn.

En anden udgave er en stribet hue i Peruvian fra Filcolana. Den slutter med en lille tut i toppen. Der bruges to nøgler i alt.

tirsdag den 15. november 2011

strikkkede puder

Puderne er strikket i vendestrik i peruvian fra Filcolana. Garnet fås i mange farver.

Puden her har en diameter på 40 cm og der bruges 4 forskllige farver plus den råhvide til markering mellem striberne. Puden strikkes på p 4 i retstrik.
Knapperne er lakerede kokosknapper.

Puden her er 50 cm i diameter, og da skal man bruge 2 nøgler i hver farve. Garn, opskrift og knapper kan bestilles ved at sende en mail til butikken.

Der er oprettet en ny side med strikketeknik på video (se linjen lige under billede af butikken).  En video siger meget mere end ord, og den kan gentages indtil man mestrer teknikken. Hvis du har ønsker til en bestemt teknik, så kan du sende os et par ord, så må vi se, om vi kan efterkomme dit ønske


tirsdag den 8. november 2011

Afrikanske perler

Dekorative pandebånd og pulsvarmere i let filtet uld - en god gave til julen, som nærmer sig.

Vi har fået nye smykker af mærket Kazuri, og det betyder lille og smuk på swahili.

Smykkerne er lavet i Kenya, og her får du historien om, hvordan det hele startede:
 
Grundlæggeren af Kazuri, Lady Susan Wood (1918-2005) er født i en lille landsby i Afrika. Hendes forældre var missionærer fra England. Susan Wood blev uddannet i England, men kom i 1947 sammen med sin mand Michael Wood, tilbage til Kenya. Susan og Michael Wood var begge to visionære personer, Michael Wood er grundlæggeren af organisationen AMEREF, Øst Afrikas Flyvende Doktor Service.
I 1975 startede Lady Susan Wood, sammen med to kvinder fra lokalområdet, et lille keramikværksted bagest i sin have. Værkstedet ligger det samme sted i dag, ved foden af Ngong Hill nær ved Karen Blixens farm, nord for Nairobi.
Kazuri har været under stor udvikling og har i dag ansat 380 kvinder. De fleste er enlige mødre, og ved at arbejde i Kazuri kan de forsørge sig selv og deres familie.

Smykker fra Kazuri bliver solgt over hele verden og fælles for dem er, at de gør kvinder endnu smukkere.
Kazuri er en god arbejdsplads med gode arbejdsforhold og indfrier alle miljø- og kvalitetskrav.
I 2001 købte ægteparret, Mark og Regina Newman Kazuri og ændrede det til, Kazuri 2000 ltd. Kazuri arbejder i dag med de samme visioner, som var grundlæggeren Lady Susan Wood hovedformål, at det skal komme kvinderne til gode.(citat fra hjemmesiden)

Her er en kæde i dobbelt længde



Hver enkelt perle er håndlavet og alle perler er håndmalede. Leret kommer fra distriktet rundt Mt.Kenya og gennem mange års erfaring med glasur, brænding og design gør det hvert enkelt smykke særdeles smukt og unikt.
Perlerne er en rigtig god julegave, som man kan give med god samvittighed.