torsdag den 8. november 2012

Strikkede boligtekstiler

November måned er allerede 8 dage gammel, men nu er vi også klar med månedens tema, boligtekstiler.
Vi har fine puder i lækre garner, og de fleste er strikket i forholdsvis tykt garn på grove pinde.
Man kan sagtens nå at strikke puder i julegave eller forny sofaen med en eller flere puder.

Mor og datter, Marianne og Helga Isager udgav sidste år et hæfte, Home Collection  med bl.a. denne pude strikket i vævestrik

Mange piger ønsker sig et hæklet tæppe til værelset. I denne variation kan garnrester bruges, når man har en ensfarvet bund.


Puden med snoninger er strikket i det nye tweedgarn fra Isager, og man finder opskriften under månedens strikketøj

Tweedgarnet findes i 6 farver

En lækker brødserviet i silke og bomuld kan måske klares af en nybegynder ud i strikkekunsten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar