Selv om vinteren er på sit højeste har vi nye, lidt forårsagtige opstillinger. Bukserne er fra svenske Rosner og har en rigtig god pasform. En rå skindvest over en græsgrøn helulden bluse fra Jalfe. Den sort/hvide bluse er fra Kicks and Cookies.
Lærredsbukserne er en ny farve fra Rosner. Den rødlilla bluse er igen fra Jalfe, og slå-om-blusen også i 100 % uld er fra Mariedal.
Kicks and Cookies har en ny udgave af den kendte bluse i silke, uld og bomuld. Blusen har en dekorativ grøn søm som afslutning i hals, ærmer og for neden.
Peruvian Highland fra Filcolana er anvendt i dette smukke hæklede tæppe.
Opskriften findes som gratis opskrift på Filcolanas hjemmeside.
Halsvarmeren kan være yderst nødvendig for at holde kulden ude i disse dage. Den er strikket i en tråd Loden fra Grignasco-Madil og en tråd alpaka 1 fra Isager garn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar