fredag den 22. juli 2011

Sko og fodtøj

Arcopédico blev grundlagt i 1966 af Elio Parodi, som var professor i anatomi og ergonomi. Professor Parodi havde gennem længere tid arbejdet med den ide, at der var behov for en ny type fodtøj - en sko, der kunne opfylde kroppens behov for støtte og komfort.
Han begyndte at forske i føddernes betydning for kroppens velbefindende og efter at have rådført sig med en svensk professor i ortopædi skabte Elio Parodi det første par Arcopédico, den såkaldte Classic Sec.
Skoen blev en stor succes og er i dag, mere end 40 år efter premiere, stadig en af de mest sælgende sko i Arcopédicos sortiment.
I dag er Arcopédico blevet et meget populært komfort skomærke og sælges i hele verden. (citeret fra hjemmesiden)

Vi har et stort udvalg, og inden længe kommer de nye modeller i støvler.

Glerups filtsko er meget populære. Vi sælger til alle aldersgrupper, og folk kommer igen og igen og skal have et par filtsko. De er simpelthen vanedannende, og vi har dem på lager hele året rundt.

De findes efterhånden i mange modeller og farver og i alle størrelser

Her er hylden med børnesko helt ned i størrelse 20.

Arche er et ny mærke vi lancerer. De er netop kommet ind af døren i dag. De er bestilt på modemessen i København i februar og har været ventet med spænding. Arche er et eksklusivt fransk skomærke.

Skoen har en helt fantastisk pasform, blød og lækker.
Den må simpelthen prøves!
Farven kommer ikke til sin ret her på pc'en. Den er sort og materialet er nubuck, og det vil sige skind som er slebet på narvsiden, så det fremstår med en mat overflade.


Sålen er skridsikker og behagelig.

Vi har fået 4 klassiske modeller hjem, og senere kommer der korte og lange støvler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar